Guide: Sådan finder du den rigtige sofa

Guide: Sådan finder du den rigtige sofa

Guide: Sådan finder du den rigtige sofa

Sofaen er én af de absolut vigtigste ting, ikke bare i stuen, men i hele hjemmet. Du har nok hørt mange sige, at køkkenet er husets hjerte, men vi er ret overbeviste om at det er stuen (og sofaen). Netop derfor er det vigtigt, når du skal vælge en ny sofa, at du finder en der passer til dit og din families behov.

Det er ikke altid lige nemt at indrette et rum med en sofa, fordi sofaen er et møbel der tager meget plads og opmærksomhed. Det er dog også ét af de absolut vigtigste møbler i stuen, så den bliver alligevel ikke udeladt. Sofaen er helt central, fordi det oftest er her hele familien og venner mødes og bruger halve og hele aftener.

Det vigtigste er, at din nye sofa er det rette match til netop din familie. Den rigtige sofa for jer, er ikke nødvendigvis den rette for jeres nabo.

Hvordan finder man så den helt rigtige sofa?

Det vil jeg forsøge at hjælpe dig med at finde svaret på herunder, ved at kigge på hvilke overvejelser du bør gøre dig.

Hvor skal sofaen placeres?

Sofaens placeringer spiller en stor rolle i udtrykket, som din stue ender med at have. Sofaen kan placeres mange steder, men den helt klassiske sofaplacering er med ryggen mod en væg og fronten mod fjernsynet – prøv med en anderledes placering for at skabe et unikt udtryk.

Det kan for mange komme som en overraskelse, hvor få timer man egentlig bruger i sin sofa når alt kommer til alt. Jovist, sofaen er fredagens primære møbel, men hvor mange timer bruger vi ellers i den? Det er altså både mange penge, men også mange kvadratmeter af stuen der bruges på et fåtal af timer om ugen.

Tænk kreativt og spændende i din indretning. Prøv at skabe en kreativ stue ved at vende rundt på rummene. Eksempelvis kan stuens tænkes som arbejdssted og arbejdsstedet tænkes som stuen.

Giver det mening?

Ved at bytte om og skabe et ”arbejdsværelse” i stuen frem for den traditionelle TV-stue, får du unikke og kreative rum hvor der er plads til lej, læsning og arbejde og alt det vi laver sammen.

I 9 ud af 10 hjem er sofaen placeret lodret op ad en væg og fjernsynet placeret på modsatte væg. I mange tilfælde, vil det faktisk give endnu mere plads i stuen, hvis man ikke benytter sig af den klassiske sofa-til-væg indretning.

Er du ikke interesseret i kreative indretninger?

Der er absolut ikke noget galt i at beholde den klassiske sofaplacering op ad væggen. Indretningen i stuen skal passe sammen med resten af husets indretning, så en helt klassisk og enkel indretning kan sagtens være den bedste løsning for dig med en sofa op ad væggen og et par lænestole ved siden af.

Råd til placering af din sofa

  • Prøv at undgå at stille sofaen op ad en væg for at skabe plads og kreativitet
  • Vælg en sofa med høj ryg, hvis den placeres åbent (f.eks. midt i et rum)
  • Tænk udsigt – sofaen skal have placeringen med den bedste udsigt
  • Bevægelig TV-arm – med en bevægelig TV-arm bestemmer Tv’et ikke sofaens placering
  • En lille sofa kan skabe hygge i køkkenet, hvis pladsen tillader det

Hvilke funktioner skal sofaen have?

Hvad bruger i sofaen til? Det er et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv, når man kigger på alternativer til sin gamle sofa. Sofaens funktion spiller en stor rolle og har stor betydning for, hvilken type sofa der er den rigtige for dig.

Har du eksempelvis børn eller børnebørn, som kræver en meget slidstærk sofa – eksempelvis en sofa i ægte læder. Eller har du ofte overnattende gæster der bruger sofaen, der kræver en sovesofa?

Men hvordan finder du frem til, hvad sofaens funktion er i dagligdagen? Tænk en klassisk uge igennem og overvej, hvad sofaen egentlig bliver brugt til, af hvem og hvor meget

Stof- eller lædersofa?

Materialet vil ofte være et ”religionsspørgsmål”, som i bund og grund står og falder på hvad man finder mest behageligt at sidde i. Der er dog nogle essentielle forskelle, som man ud fra et praktisk perspektiv bør have med i sine overvejelser.

Særligt for børnefamilier er den nye sofa svær at vælge, fordi den nok er familiens samlingspunkt, men den er samtidig den oplagte og ofte benyttede legeplads for småfolk. Hvis I er en børnefamilie, så skal sofaen kunne klare lidt af hvert. Her mener jeg både en masse tumlen, blyanter/tuscher, væske- og madpletter.

Heldigvis findes der sofaer, der både er flotte, slidstærke og praktiske i forhold til pletter af forskellige slags.

Lædersofaer

Lædersofaen får min største anbefaling til børnefamilier.

Hvorfor?

Èt ord: pletter.

Pletter er utrolig svære at undgå i en hverdag med børn i hjemmet. Det sker før eller siden. Det praktiske ved en lædersofa er, at de er meget nemme at holde fri for pletter fordi det i de fleste tilfælde blot kræver en fugtig klud at tørre pletten væk.

En lædersofa er ikke kun pletvenlig. Læder er et stærkt materiale som er utrolig slidstærkt, så selvom en lædersofa ofte vil være lidt dyrere så har man også en sofa i rigtig mange år. Læder er naturligvis ikke immun overfor skader, men det slidstærke materiale er garant for i hvert fald at holde gennemsnitslevetiden for en børnefamilie og nærmest en livstid i hjem uden børn.

Lyder en lædersofa som en dyr løsning? Det behøver det ikke at være.

Slidstærke stofsofaer

Som tidligere nævnt, er materialet et religionsspørgsmål så kan du bare ikke holde ud at sidde i en lædersofa, så bør du vende øjnene mod slidstærke stofsofaer.

Stofsofaer har normalt en ret lang levetid, men derfor bør man ikke bare tage den første og flotteste uden at lave yderligere ”research”. Stof har meget forskellige slidstyrker, så det er ikke helt uvæsentligt om stoffet er slidstærkt nok til 5 eller 20 års brug.

Alle vores stofsofaer er af absolut topkvalitets stof, som holder i mange, mange år.

Vil du sidde oprejst eller ligge og flyde?

Hvis du har en præference for siddehøjde og siddedybde, hvilket de fleste har, så er det vigtigt at tage højde for sofaens form som afgør om den er behagelig at sidde i eller behagelig at ligge i – eller om den er komplet og er god at både sidde og ligge i.

Men hvad bruger du egentlig din sofa mest til?

En lavere sofa der har masser dybde, er god hvis du ligger og flyder til daglig. Hvis du derimod sidder oprejst det meste af tiden, så vil en sofa med høj ryg og mere faste hynder og puder være det rigtige for dig.

Leder du efter den komplette sofa, der er god og behagelig at sidde i sammen med dine gæster i weekenderne, men som også er god i hverdagene hvor du bare vil ligge og flyde, når du kommer hjem? Ja, så bør du finde en sofa der hverken er for hård eller for blød, ikke er for høj eller for lav og ikke er for dyb eller for smal.

En sofa kan være meget svær at vurdere online, og jeg anbefaler dig derfor at vurdere udseende online og derefter besøge en af vores forhandlere for at afprøve forskellige sofaer.

Hvad farve skal din sofa have?

Farver kan påvirke os mennesker i mange retninger. Den rette farve kan gøre os i bedre humør, men en helt forkert farve kan have negativ påvirkning. Farver kan påvirke meget dybere end vi går og tror, og derfor er netop farver også en af de vigtige overvejelser når du skal finde en ny sofa.

Fristelsen for at vælge den klassiske grå sofa er stor. Så stor, at den grå sofa (i forskellige nuancer) er at finde i langt de fleste stuer. Det er ikke så sært, når det netop er de grå sofaer der fremhæves i diverse boligmagasiner.

Måske du er på udkig efter noget helt andet?

Noget anderledes.

Syntes du, som mange andre, at de hjem efterhånden er blevet for hvidt og for konservativt? Du vil måske gerne finde et nyt møbel, der er en rigtig øjenfanger med spændende farver. Du kan være sikker på, at en rød, gul, grøn eller turkis sofa vil drage enhver gæsts øjne. Også 2. gang de kommer. Ikke desto mindre er det alle farver, der går godt i spænd med hvide vægge samtidig med at give en flot kontrast.

Det er ikke et nemt valg, at gå fra den klassiske grå farve til en lysere kontrast farve til et nyt møbel. Det kræver, at der i hjemmet er interiør og møbler der kan komplimentere den nye og stærke farve i stuen. Det er også vigtigt at tænke på, at man skal have sofaen i mange år. Er den en langsigtet løsning for dig at have en helt turkis sofa? Det er det måske, og det er det måske ikke. Men det er vigtigt at have med i sine overvejelser.

Rød sofa

Rød er en kraftig og varm farve, der udstråler lidenskab og positivitet – og ikke mindst mod. Det er en stærk person, der har en knaldrød sofa stående. Den røde sofa kan for mange virke spændende, flot og modig, men for lige så mange kan den virke for dominerende. Og den ér dominerende, hvis det øvrige interiør er hvidt og gråt.

Gul sofa

Gul udstråler positivitet og glæde. En gul sofa skaber begejstring med en flot kontrast i mange stuer. Den gule sofa kan virke meget livlig med sin skarpe fremtoning i rummet. Den gule sofa giver et unikt udtryk og giver et meget klart billede af, hvem personen i hjemmet er.

Klassisk og neutral sofa

Hvis du læser boligmagasiner, vil du se at 9/10 sofaer der vises er en neutral farve som forskellige nuancer af grå og blå. Det er ikke tilfældigt at valget falder på, at det netop er de farver der skal vises. De klassiske og neutrale farver, er nemlig også de farver der giver størst frihed når det kommer til at indrette hjemmet med øvrigt interiør.

Den grå sofa passer ind i ethvert skandinavisk hjem, og er en farve der ikke begrænser øvrigt interiørs farver. Den grå farve passer stort set også til enhver vægfarve, hvorimod den turkise, røde og gule passer sammen med et fåtal af vægfarver.

Den grå sofa kan pyntes med kontrastfarvede puder uden at det gør spor, men en rød sofa er en helt anden snak.

Find den helt rigtige sofa

Nu er du godt klædt på til at indlede jagten på den helt rigtige sofa.

Har du lyst til at se nærmere på vores sofaer eller andre møbler, så har vi helt sikkert en forhandler i nærheden af dig.


Contact us

Deze site wordt beschermd door hCaptcha en het privacybeleid en de servicevoorwaarden van hCaptcha zijn van toepassing.